Goddag.
Jeg har gået og tænkt over det i noget tid. Twitter er for snævert et medie til at kunne udtrykke sig fyldestgørende på, også selvom man kun vil sige noget kort. En blog må være sagen, om end indlæggene kan være verdens korteste eller de mest betændte i mands minde.
Hovedsagen er, at jeg elsker musik. Og pludselig, når man sidder der og elsker musik, så støder et eller andet ind i en, og du har lyst til at skrige hvor godt det er, men kan ikke finde personer at sige det til, eller ord at sige det med.
Lad derfor dette blive et sted, hvor der står ingen parat til at modtage mine tanker og følelser. Hvor mine tanker om musik springer hen, enten prolifisk givende ideer eller blot ensomme i sig selv. Vigtigst er bare, at jeg får sagt noget, der får mig til at huske de gode oplevelser, jeg har haft, bedre.
Mit navn er Rasmus Sylvester Bryder.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar